Praktikforløb for lærere og vejledere

23.05.2022

Fra onsdag til fredag i uge 13 var i alt 100 7.-årgangslærere og vejledere fra folkeskolerne i Hjørring i 2-dages praktik på EUC Nord og SOSU Nord, for at få et grundigere indblik i de tilbud, som erhvervsskolerne har.

Praktikforløbet er finansieret via puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet, nedsat som en del af aftalen ”Fra folkeskole til faglært”.

Formålet var at give lærerne og vejlederne et indblik i erhvervsskolernes undervisningsformer, og dermed skabe bedre mulighed for, at de efterfølgende kan yde vejledning af højere kvalitet om uddannelsesvalg til udskolingseleverne i folkeskolen. Helt konkret handler det om at understøtte lærernes og vejledernes kendskab til planlægning, gennemførelse og evaluering af praktisk undervisning, og derigennem få inspiration til egen praksis.

Lærere og vejledere får på skift timer onsdag eller torsdag, hvor de får oplæg om uddannelsernes opbygning og pædagogik. Gennem interviews med eleverne synliggøres også overgangen fra elev til lærling. 
Derefter kom ’praktikanterne’ med ud på undervisningshold -  det angik både i teori- og værkstedsfag, hvor de fik mulighed for at træne egne praktiske færdigheder. I denne del var der også gruppedrøftelser mellem elever og ’praktikanter’ i forhold til forskelle og ligheder mellem EUD- og folkeskoleundervisning. 
Fredag blev i højere grad en procesdag, hvor alle ’praktikanter’ deltog i workshops, og hvor der svar fokus på praksisfaglighed. Der blev således udvikles ideer til, hvordan oplevelser og ny viden kan omformes til konkrete praksisfaglige forløb på egne skoler. Ideerne blev præsenteret herefter for hinanden, så inspirationen og de gode ideer kunne deles.
Fredagen bød derudover også på oplæg fra læringskonsulenterne fra UVM, som foldede gode erfaringer fra praksisfaglige eksperimenter ud. 

”Praktikforløbet er et resultat af et tæt samarbejde mellem EUC Nord, SOSU Nord samt Hjørring Kommune, og taler rigtig godt ind i hele Ungegarantien, og de indsatser, der knytter sig til Grundskolesporet - praksisfaglighed, karrierelæring og tværfaglighed.”, udtaler Skole- og dagtilbudschef Kari Rune Jakobsen.

 

Yderligere information