Info til besøgende

Uddannelsesmessen er delt i to:

  • Besøg af alle elever på 8. årgang
  • Åbent Hus for forældre og elever i 8.-10. klasse

Uddannelsesmessen er obligatorisk for elever på 8. årgang og foregår i skoletiden. Inden besøget har alle klasser haft besøg af deres Uddannelses- og Erhvervsvejleder, som arbejder med elevernes drømme om det gode liv og vejen dertil. Eleverne har forholdt sig til, hvilke styrker de selv besidder og har ligeledes gjort sig tanker om hvordan disse kompetencer kan sættes i spil i forhold til uddannelse og på sigt job.

På selve messedagen er eleverne på besøg i ca. en time, hvor de kommer rundt til både ungdomsuddannelser og virksomheder. Hele dagen vil eleverne desuden blive guidet rundt af deres UE- og karrierelærings-vejledere.

Når vi åbner dørene til Åbent hus, inviterer vi alle elever i 8.-10. klasse samt alle deres forældre. Der bliver mulighed for at snakke med vejledere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som alle står klar til at svare på spørgsmål angående uddannelsesvalg, kompetencer, jobmuligheder og meget mere.

Før messen

HTX, STX, EUX, EUD……hvad betyder alle forkortelserne?

Der er mange forkortelser i uddannelsessystemet, så derfor har vi lavet en lille guide, der ganske kort fortæller, hvad de mange forkortelser betyder.

På dén måde kan I som forældre i ro og mag tale med jeres barn om de forskellige uddannelser, samt de overvejelser jeres barn måtte have – allerede inden I besøger messen.

Hent guiden herunder.

Hvad betyder forkortelserne?

Under messen

På selve messedagen kan I møde alle ungdomsuddannelser samt en række virksomheder.

De fleste udstillere har nuværende elever eller lærlinge med på standene, så det er muligt at få et indblik i at være ung det pågældende sted.

Desuden er der mange steder ’hands-on’-eksempler på uddannelsens indhold, eller virksomhedens arbejdsområde. Kom og prøv jer selv af!

Efter messen

Vi tilstræber at lave den bedst mulige messe med den unge i centrum. Men det er også uhyre vigtigt for os, at I forældre får kendskab til de mange muligheder de unge har, og at I sammen med jeres barn kan være nysgerrige på mulighederne.

Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger angående jeres oplevelser på dagen, og om messen har levet op til jeres forventninger.