Karrierelæring: Unge med kurs mod positive destinationer

16.06.2020

Charlotte Høygaard Hansen, Karrierelæringsvejleder og Praktikkoordinator, Hjørringskolen, Hjørring Ungdomscenter og Hjørring Ny 10.

Charlotte arbejder i Ungegarantiens skolespor. Formålet er at styrke det obligatoriske emne ”Uddannelse og job” på alle årgange fra 0. – 9. klasse med mindst 25 timer årligt og dels at formidle erhvervspraktikker. 

”Sammen er vi på skolerne ved at udvikle et fælles sprog til at tale om karrierelæring på en måde, der giver mening for lærere på alle klassetrin og på såvel det almene som det specialiserede område. Vi har haft turbo på beskrivelsen af undervisningsforløb og praktikudbud til Ungegarantiens Den Digitale Markedsplads, således at der i skrivende stund ligger tæt på 100 undervisningsforløb til inspiration for lærerne og endnu flere praktikudbud.” fortæller hun.

Med Den Digitale Markedsplads har man nu et helt afgørende redskab til at sparre med lærerne om karrierelæringsaktiviteter, og jeg er ikke i tvivl om, at det til næste skoleår vil udmønte sig i nye initiativer på de forskellige skoler.

Charlotte fortæller endvidere, at ”Formålet med karrierelæring i grundskolen er at bidrage til at bygge et fundament af indsigt og udsyn hos kommunens unge:

Udsyn i forhold til de mange job og arbejdsliv, der findes i de nærmeste omgivelser.

Indsigt i forhold til egne styrker, forudsætninger og ønsker.

Når vi gennem hele grundskolen skruer op for udsyn og indsigt, tror vi på, at vi kan bidrage til at kvalificere den vejledning, eleverne møder fra uddannelses- og erhvervsvejlederne i udskolingen. Dermed kan vi i fællesskab hjælpe alle unge til at træffe et reflekteret valg af uddannelse og job og dermed realisere deres positive destination.”