Du skal selv ansøge om en praktikplads.
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige erhvervspraktikker, der tilbydes i Hjørring Kommune samt ansøge om en praktikplads.
Sådan ansøger du om en praktikplads
1. Mangler du inspiration til dit valg af praktiksted - spørg dine forældre, spørg i dit netværk, spørg praktikkoordinator/lærer eller søg inspiration på www.ungegarantien.dk.
Husk: Praktikværten har altid mulighed for at sige nej tak til din forespørgsel, hvis ikke en praktik passer ind i deres plan.
2. Udfyld dine oplysninger på praktikblanketten og print den ud.
3. Kontakt praktikstedet og spørg om de har tid, lyst og mulighed for at have dig i praktik.
4. Hvis de siger ja, husk at spørge om de praktiske ting såsom mødetid, påklædning, madpakke osv.
5. Når praktikken er bekræftet, skal praktikværten udfylde sin del af aftalen - lav evt. en aftale om at mødes.
6. Husk underskrift fra forælder og lærer.
7. Sedlen afleveres til praktikkoordinator/lærer.
8. Når praktikkoordinator har din udfyldte aftale, sendes en bekræftelse til både praktikstedet, dig og dine forældre.
Nu er du klar til din erhvervspraktik!